Farvevalg: Til logoet har vi valgt at bruge blå farvenuancer, da blå ofte er en benyttet farve inden for den finansielle sektor, da den signalerer viden, stabilitet og tillid.
Blå er en farve, der komplementerer StratPlan Advisors' fokus på at fremstå troværdig og seriøs.
Denne farve styrker virksomhedens visuelle identitet og sikrer en professionel fremtoning i alle typer af markedsføringsmaterialer.
Typografi: Vi har valgt en skarp og moderne skrifttype til logoet.
Den rene og tidssvarende font understreger StratPlan Advisors’ professionalisme og er designet til at fange opmærksomheden med sin genkendelighed.
Dette sikrer, at virksomhedens navn skiller sig ud, både i print og digitalt, og er nemt at huske for beskueren.
Ikonet er designet til at være både stilrent og markant, hvilket gør det let at huske og genkende.
Tankerne bag bomærket er, at det både kan benyttes i samspil med virksomhedens navn samt som et selvstændigt grafisk element.
Dette giver fleksibilitet i brugen af logoet på tværs af forskellige platforme og materialer.
Uanset om det bruges på visitkort, brevhoved, eller som et ikon på sociale medier, bevarer bomærket sin stærke visuelle identitet og genkendelighed.
Ved at skabe et ikon, der fungerer både sammen med og adskilt fra virksomhedens navn, sikrer vi, at StratPlan Advisors altid præsenteres på en konsistent måde.
